Aktuelt


Fra Süddeutsche Zeitung 8. november 2017:

Nethandel af fødevarer i Tyskland – Amazon starter i München

I maj 2017 startede de i Berlin og Potzdam. I juli i Hamborg. I denne uge har Amazon Fresh også startet op i München med deres koncept for bestilling og udbringning af friske fødevarer. Ved bestilling før middag leveres der 6 dage om ugen til kl. 22.00.

Både i München og i Berlin samarbejder Amazon Fresh med lokale og stærkt profilerede virksomheder som ser det som en fordel at bruge Amazon Fresh som et supplement til deres egen nethandel og til deres egne fysiske butikker. Hvor virksomhedernes kunder normalt aktivt skal gå ind på deres hjemmeside for at købe deres produkter, kan de på Amazon Fresh blive profileret i forbindelse med den generelle shopping komme i kurven som impulskøb.

Derimod boykotter traditionsbundne kæder som Rewe og Edeka. Salg af fødevarer på internettet fylder p.t. kun 1% af omsætningen i München men alligevel sætter Amazon Fresh kæderne under pres og tvinger dem til endnu bedre service.

Amazon Fresh tror på Tyskland som et marked for on-line shopping også selvom det har sine omkostninger for on-line kunderne. Det er Amazon Prime kunderne, der i forvejen betaler et månedligt gebyr, der kan købe hos Amazon Fresh i München. Derudover betales et ekstra månedligt gebyr for at være medlem af Amazon Fresh og for bestillinger under € 50 kommer der forsendelsesomkostninger. Alligevel forventes på den korte bane en omsætning på €40-50 mio og på sigt €400-500 mio alene i München!

Kilde: http://www.sueddeutsche.de/muenchen/lebensmittel-online-bestellen-amazon-fresh-startet-in-muenchen-1.3740174

 

DE 20 VIGTIGSTE FOOD TRENDS 2017 I TYSKLAND – fra grøntsagsyoghurt til sushi burritos

Nye idéer og trends popper op konstant i Tyskland. For nylig gav Anna Laoutomai sit bud på de nyeste trends på den tyske online-platform Springlane.de.

  1. I går hed det Brunch. I dag hedder det Brinner. Aftensmåltidet flytter tidspunkt.
  2. Youghurt med grøntsager såsom rødbede, gulerødder eller søde kartofler
  3. Mealprep/Foodprep. Alle ugens måltider tilberedes på samme tid
  4. Sardinerne er tilbage – nu i sammenhæng med smørepålæg, i salat eller grillede
  5. Burrata vinder frem og giver mozarella konkurrence. Burrata er en italiensk ost fyldt med smør og fløde
  6. Bowl Mania. Bowl food – eller mad serveret i skål – vil for alvor vinde indpas i 2017
  7. Detox drinks i form af te, vand med citron eller æbleeddike. Sukkerfri naturligvis
  8. Souping. Suppen vender tilbage. I et større udvalg og variationer end tidligere. Supper inspireret af clean eating uden kunstige farvestoffer og aromaer i alskens naturlige farver.
  9. Der lyttes mere til kroppen. Principper fra Ayurvedakøkkenet vinder ind. Eksempelvis en urt som gurkemeje vinder mere og mere indpas.
  10. Mid i den sunde trend er der brug for “cheat days”, hvor store chokolade-shakes og pommes frites med osteskorper er tilladt.
  11. Fast Food er kommet for at blive. Det nyeste til den spontane pizzasult er naan-pizza. Det er en hype og inspirationen findes overalt på Pinterest.
  12. Vegetarer og veganere kaster sig i 2017 over jackfrugt. Den minder i kødet om kylling og kan steges, grilles eller dampes. Den er god til burgere og wok-retter. Der kan sågar laves desserter.
  13. New flavouring. Der vil komme nye krydderier og nye smagsoplevelser på markedet, så der opfordres til at gå på jagt på hylderne.
  14. Grønkål kan gå på pension. Den nye hype er havtang, som kan bruges i pasta, på pandekager eller i olier og marinader.
  15. Aquakultur sat i sammenhæng med dyrkning af grøntsager. Kan udvikle sig……
  16. I fortsættelse af stigningen af vegetarer og veganere forudses at de første grøntsagsslagtere dukker op med tilberedning og salg af kødløse skinker, steaks og frikadeller.
  17. Kaniwa er en ny variant på kornfronten. På linje med Quinoa. Kaniwa kan bruges i salat, i varme retter eller til morgenmad.
  18. Nemt skal det være – også i 2017. Sushi vil udvikle sig, så man nemt kan tage den med på vejen. Rul nori-blade, ris, fisk og grøntsager som en mexicansk burritos, og du har en Sushi-burritos.
  19. Tilberedning efter Sous Vide metoden er nu også kommet ind i de tyske køkkener.
  20. Sæt dig tilrette på den virtuelle restaurant. Bestil fra din yndlingsrestaurant og få maden serveret hjemme. Flere og flere restauranter tilbyder nu mad-ud-af-huset.

Kilde: https://www.springlane.de/magazin/food-trends-2017/

 

TYSKERNE ER BEVIDSTE FORBRUGERE

Også i Tyskland kan vi nu fastslå, at ikke kun prisen spiller en rolle. Nye undersøgelser viser en stor kvalitetsbevidsthed og fokus på andet end pris. Det er meget interessant for danske fødevareproducenter, som netop skal kunne differentiere sig på alle de andre faktorer.

Bare husk at tysk smag ikke er som den danske. Igen minder undersøgelsen om, at der saltes mindre i Tyskland og at E-numre helst skal undgås. Undersøgelsen slår også indirekte fast, at Nordtyskland er danmarks baghave og har alle forudsætninger for at være fødevareproducentens Det Gode Marked. Det gælder, om der produceres økologisk, vegansk, glutenfri eller bare med sans for godt håndværk, gode råvarer og kvalitet.

Vi har oversat en tysk artikel, som omhandler en ny undersøgelse omkring den bevidste forbruger i Tyskland. Den oversatte artikel kan hentes som pdf her, og der er link ind til originalartiklen her.

Backwerk – en tysk bagerikæde, som har taget de nye trends til sig

I begyndelsen af maj 2017 har Backwerk indført 4 nye vegetariske snacks i alle butikker. Avocado og chiafrø spiller som ”superfood” en vigtig rolle, og af de 4 nye snacks er de 3 af dem veganske. Det veganske tema har dog været indført allerede i januar 2016 så det samlede udbud tæller nu op til 12 forskellige veganske produkter.

Med denne ”superfood-aktion” reagerer Backwerk på en ny forbrugerundersøgelse, hvor det fremgik at helt op til 39% af Backwerks kunder er bevidste om og ønsker at spise sundt. Man forventer yderligere produktpræsentationer i løbet af 2017.

Backwerk har 303 fillialer fordelt over hele Tyskland og omsætter på gastronomien € 185 mio. Se den originale artikel her.

 

Det Gode Marked er nu også på LinkedIn….

Fra denne platform ønsker vi mere dynamik omkring nyhedsformidlingen. Vor tilstedeværelse i Tyskland betyder, at vi har fingeren på pulsen. Derfor har vi også gode muligheder for at kunne formidle nyheder af relevans for danske fødevareproducenter og andre professionelle aktører. Vi har i marts 2017 startet med en sammenfatning af de nyeste informationer vedrørende økologi og er fortsat i maj med et indlæg om gluten- og laktosefri produkter.

Vi opfordrer til at følge siden Det Gode Marked.

Så gik 2016….

Vi arbejder i det stille for danske fødevarevirksomheder og bistår, hvor der er behov. 2016 blev et travlt år, hvor fokus har ligget på individuel bistand til små og mellemstore virksomheder, der har ønsket bistand til deres eksportopstart eller ønsket bistand til at bearbejde en bestemt målgruppe.

Der er efterhånden opbygget stor know-how, og vi har et udbygget CRM-system omfattende især foodservicesegmentet i Tyskland. CRM-Systemet og de mange etablerede kontakter kommer vore kunder tilgode; vi er stærke på foodservice.

 

Så er prisen fastlagt for studieturen 19. – 21. april 2016

Prisen for turen er kr. 7.000 ekskl. transport, kost og logi. Til de virksomheder, der ikke kan få støtte fra diverse vækstordninger i deres region, tilbyder vi at sponsorere halvdelen af beløbet, så prisen maksimalt andrager kr. 3.500. Egenbetalingen for studieturen overstiger derfor ikke kr. 8.990,- alt inclusive bortset fra drikkevarer.

For dette beløb tilbyder vi en 3-dages kvalitetsstudietur med 2 overnatninger, 3 x morgenmad, 2 x aftensmad, 3 x frokostsnack, bus med chauffør og deltagelse af eksperter fra Agrotech/Teknologisk Institut og fra Connecting Markets GmbH.

Husk tilmeldingsfrist fredag den 1. april. Der er begrænset antal pladser. Se program for mere info.

Studietur til Tyskland april 2016

Med det formål at give danske fødevarevirksomheder

  • Indblik i tysk fødevarehandel
  • Input og værktøjer til at kunne tilpasse forhold omkring selve produktet, dets smag, positionering og prissætning
  • Konkrete muligheder for at etablere kontakt med relevante spillere på markedet

arrangeres en 3-dages studietur til Tyskland d. 19. – 21. april 2016 med start og slut i Flensborg.

Der er begrænset antal pladser. Se program for mere info.

 

Anuga Foodtec oktober 2015

Anuga Foodtec er et udstillingsvindue for de over 80 danske udstillere og messens betydning er tydelig. Forhåbentlig kommer alle hjem med tasken fyldt med masser af besøgsrapporter, nye leads, nye ideer og masser af visitkort, der skal følges op på.

Vi kan hjælpe med at følge op på messen både på den korte og den lange bane.

I et tæt samarbejde skræddersyer vi en indsats, der passer til jeres behov. Vi arbejder uafhængigt af jeres daglige drift og kan dermed bane vejen for jeres eget salg. Enhver gør hvad han er bedst til. Vi er gode til Tyskland.