Økologi


Marts 2017.

Økoprodukter

Ikke overraskende er Tyskland langt det største marked for økologiske fødevarer i Europa, og på verdensplan overgås det kun af USA. Som det kan ses af grafen herunder, der stammer fra data udgivet af brancheorganisationen for tyske producenter af økologiske fødevarer, Bund Ökologische Lebensmittelwirtschaft e.V. (BÖLW), så er omsætningen ved salg af fødevarer i Tyskland steget fra 2,1 mia. Euro i år 2000 til 8,6 mia. Euro i 2015.

Tysklands andel af den danske økologiske eksport har været stigende i mange år. Danmark har således sammen med Østrig og Holland en stærk position på det tyske økologiske marked, hvor de største varegrupper er indenfor mejeriprodukter og svinekød samt en vis mængde økologisk havre, æg og kartofler. Som det kan ses af diagrammet herunder, så er der dog masser af interessante varegrupper indenfor området, hvor danske producenter, kan få en del af kagen. Tallene her stammer fra en forbrugerundersøgelse, der blev foretaget i 2016 omkring, hvilke økologiske fødevarer de tyske forbrugere oftest køber. Undersøgelsen blev lavet efter ønske fra det tyske sundheds- og landbrugsministerium, Bundesministerium für Ernährung und Landwirtschaft (BMEL). For nogle år siden var der problemer med dioxin i tysk kød, pølser og æg, hvilket rystede de tyske forbrugere og resulterede i en stærkt øget efterspørgsel efter økologisk kødprodukter. Det er også én af grundene til, at økologisk kød nu er en fast del af sortimentet i mange almindelige supermarkeder i Tyskland, og som det kan ses, køber 40% af de tyske økoforbrugere nu udelukkende økologisk kød og pølser.

Samme undersøgelse viser også, at det mest populære sted at købe økologiske fødevarer i Tyskland er de konventionelle supermarkeder såsom Edeka, Rewe og Tengelmann, hvor 86% af økoforbrugerne oplyser, at de køber deres økologiske produkter. Derefter følger discountkæder som Aldi, Lidl og Netto, hvor 66% af økoforbrugerne gør deres køb. Trenden de seneste år er, at såvel de konventionelle supermarkedskæder som discountkæder har satset mere og mere på økologi, mens knap så store supermarkedskæder som tegut har bidraget til væksten med en særlig høj andel af økologiske fødevarer i sortimentet, som det kan ses i grafen herunder.

Her kan det også konstateres, at bio-sortimentet i Tyskland har spredt sig til mange former for salgskanaler for at leve op til efterspørgslen. Dette gælder lige fra markeder over specialbutikker til helsekost og apoteker. En klar trend i forhold til tidligere undersøgelser er dog, at deciderede Bio-supermarkeder er i kraftig vækst. Antallet af biosupermarkeder stiger således ikke kun i de store byer som Berlin og Hamborg; men også i de større provinsbyer.

Endnu et vidnesbyrd om den større andel af økologiske fødevarer i forhold til konventionelle er grafen herunder. Som det kan ses, er andelen steget fra 3,9% i 2012 til 5,3% i 2016.

 

Økologi og oprindelse spiller sammen

Projektet Sustainable Organic Market Development With International Trade (SOMDwIT), som et forskningsprojekt koordineret af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS), og som kører frem til slutningen af 2017, har til formål at undersøge, hvad ’Made in Denmark’ betyder sammenlignet med for eksempel ’Made in Austria’ for importerede økologiske gulerødder, svinekød og mejeriprodukter i bl.a. Tyskland.

Den første undersøgelse af forbrugernes præferencer og holdninger til økologiske fødevarer fra forskellige lande, udført i tre forskellige tyske byer, viser, at forbrugere i München (syd) foretrækker importerede økologiske produkter fra Østrig, mens forbrugere i Münster (vest) foretrækker hollandske produkter. At oprindelseslandet er tæt på geografisk har altså stor betydning.

Ifølge avisen Økologi & Erhverv viser de første undersøgelser omkring emnet, at tyske forbrugere bruger informationer om oprindelsesland sammen med bl.a. økologimærkning, når de skal bedømme et produkts kvalitet og sikkerhed – tilsammen udgør det produktets såkaldte ’økologiske image’. Jo stærkere økologisk image et importland har, desto mere positivt bliver økologiske produkter herfra vurderet af tyske forbrugere, når de skal vælge blandt økologiske produkter med forskellig oprindelse.

Som eksportør udsat for stærk konkurrence er det afgørende at vide, hvad der påvirker forbrugere, når de skal vælge mellem økologiske produkter fra forskellige lande. Her har projektet blandt andet slået fast, at transportafstanden spiller en stor rolle. Når tyske forbrugere køber importerede økologiske varer, vil de helst have dem fra geografisk nære markeder.

Tyskland aftager næsten halvdelen af dansk eksport af økologiske varer, men resultaterne af undersøgelsen tyder på, at der stadig er et stort uudnyttet potentiale for eksport af dansk økologi til Tyskland. Flere tyske forbrugere ville utvivlsomt vælge at købe et større antal danske økologiske fødevarer, hvis de kendte endnu mere til dansk økologi.

Det bekræftes af Helene Birk, international marketingschef i Økologisk Landsforening, som er medlem af projektets styregruppe. Hun vurderer, at indkøbere og grossister godt ved, at Danmark er førende inden for økologi. ”De kender til vores lange traditioner for økologi og har kendskab til den stærke økologi-kontrol, der er i Danmark. De ved også godt, at danske økologiske virksomheder er innovative og producerer økologiske varer af høj kvalitet.”

Projektet anbefaler derfor, at danske eksportører skaber endnu mere positiv opmærksomhed omkring danske økologiske produkter i de tyske butikker, så de tyske forbrugere finder ud af, at danske økologiske landmænd producerer fødevarer af høj kvalitet efter solide og velfunderede økologiske standarder, som man kan stole på.

 

Økomesse

Hvis man som dansk producent af økofødevarer vil have et indblik i, hvad der rører sig på området, er det næsten et ”must”, at man har en stand på, eller i hvert fald besøger den årlige BioFach messe i Nürnberg. BioFach besøges årligt af 45.000 faglige individer heraf lidt over halvdelen (53%) fra Tyskland; men den har de seneste år udviklet til at have mange flere internationale udstillere end tyske. Således var der i 2016 708 udstillere fra Tyskland mod 1.617 fra udlandet. Derudover dækkes messen af over 1.000 journalister fra fagblade og nyhedsmedier fra 39 lande. I tilknytning til BioFach afholdes der også et omfattende kongresprogram.

Konkrete muligheder for danske producenter af økologiske fødevarer

Skønt der er masser af succeshistorier omkring danske producenters indtog med økologiske fødevarer på det tyske marked, så vurderes det dog, at mulighederne for at øge eksporten af økologiske varer til Tyskland langt fra er udtømte og at Tyskland i de kommende år vil vedblive at være det væsentligste og et voksende eksportmarked for danske økologiske varer.

Hvor det tyske økologiske marked for et par år siden var i en modningsproces, så går udviklingen nu mere i en retning, hvor efterspørgslen efter økologiske produkter ofte er højere end den tyske produktion, og hvor man i nogle tilfælde er first-mover i forhold til nye økologiske produkter og varegrupper.

Selvom Tyskland allerede er det største eksportmarked for danske økologiske mejerier, er der stadig et stort potentiale. I Tyskland er markedsandelen for økologisk konsummælk stadig lavere i forhold til Danmark, og skønt de tyske økologiske mælkeproducenter de seneste år gentagne gange har øget deres produktionen, så er væksten i salget af økologiske mejeriprodukter endnu højere, og derfor ser der ud til at være et uformindsket behov for import.

Et andet eksempel er den tyske produktion af økologiske grøntsager – herunder gulerødder, der er begrænset som følge af afgrøderotation og problemer med vanding og ukrudtskontrol, så også her kan danske producenter have en konkurrencefordel.

Endelig bør det nævnes, at mange forbrugerne i Nordtyskland opfatter danske varer som til dels værende regionale, og tyske forbrugere foretrækker generelt danske varer frem for f.eks. hollandske.

 

Udfordringer

Indenfor visse produktkategorier kan der være forskel på standarderne for økologisk produktion mellem Danmark og Tyskland. For eksempel kan mejeriprodukter produceret efter tyske private standarder i nogle tilfælde være homogeniserede og indeholde tilsætningsstoffer, som danske økologiske mejerier ikke anvender i produktionen.

Priskonkurrencen er generelt hårdere i den tyske fødevarehandel end i den danske. Som følge af den stadigt stigende efterspørgsel efter økologiske produkter og importbehovet er priskonkurrencen dog generelt mindre for økologiske produkter end for konventionelle produkter. Bortset fra Nordtyskland er de højere transportomkostninger end for lokale producenter en ulempe for danske eksportører.

Endelig bør det nævnes, at man som dansk producent ikke bare typisk ringer til en tysk kunde og får sat et møde op. Dette kræver god forberedelse, og det bedste råd er, at alliere sig med en ekspert på markedet, der også kan assistere i kontaktoptagelsen, klæde én på til mødet og sørge for at dette bliver afviklet på bedste vis.

Det er en udbredt holdning, at det rækker at deltage på messer og udveksle visitkort, men det viser sig ofte, at der skal meget mere til for at opnå forretningssamarbejde med en tysk virksomhed. Tålmodighed er en vigtig faktor, især hvis man vil skaffe det rette grundlag for loyale og langvarige kunderelationer.

Endvidere spiller det tyske sprog i en forretnings-situation en væsentlig rolle, ligesom det er vigtigt, at forstå den tyske forretningskultur og ”do´s and don’ts” på markedet både når det gælder tilpasning omkring produkt, forretningsmodel, emballage, markedsføring, service, personlig adfærd, formalitet og dress code.

DGM/2017-03