Fødevareindsatsen


Fødevareindsatsen med GimmConsult Aps og Det Gode Marked

Det Gode Marked er forum for fødevareindsatsen hos GimmConsult. Bag GimmConsult står Kaj Gustav Gimm, som siden start 90’erne har beskæftiget sig med salgs-, markeds- og forretningsudvikling både som selvstændig virksomhedsrådgiver og i forbindelse med salg/eksportsalg af maskiner, anlæg og udstyr til fødevareindustrien.

Kendskabet til fødevareproducenterne i Danmark og de mange års erfaring med salg i Tyskland gav i 2011 idéen til at bistå disse producenter med at komme over grænsen til vores naboland stærkt påvirket af den stigende efterspørgsel efter økologi i Tyskland og en finanskrise, der appellerede til danske virksomheder om få udviklet nye kunder på nye markeder.

I 2012 etablerede jeg i samarbejde med tyske kollegaer eksportgruppen Det Gode Produkt, som indtil 2015 lavede opsøgende arbejde i tysk foodservice for mere end 25 danske fødevareproducenter. Da gruppen var størst i 2014, var der 12 medlemmer i gruppen.

Gruppeidéen udviklede sig til sidst til et behov for mere og mere individuelle løsninger og heraf blev navnet Det Gode Marked skabt. GimmConsult står for den danske del af Det Gode Marked, mens det er lokale eksperter, der laver det udførende arbejde på markedet.

Vi henvender os nu til især mindre og mellemstore danske fødevareproducenter (med gode produkter!), der har behov for kyndig bistand i forbindelse med eksportopstart eller udvikling af et bestående salg til Tyskland og Østrig.

Vi kan ikke garantere for kundernes interesse i de danske produkter. Vi kan derimod garantere, at vi kan afdække interessen og bistå, hvor der måtte være behov!

Derudover kan vi tilbyde at gå hele vejen og være jeres lokale repræsentant ude hos kunderne. Der er tilknyttet en tysk handelsagent til Det Gode Marked, så vi kan tilbyde provisionsbaseret salg primært i Bayern, Baden-Württemberg og Østrig.

Via Det Gode Marked kan der etableres kontakt til (afprøvede) tyske eksperter f.eks. indenfor markedsanalyser, E-handel, markedsføring på de sociale medier, produktudvikling, sensoriske tests o.m.a. Som noget nyt kan der også tilbydes sourcing. Både af råvarer og ingredienser til fødevareproduktion og af produkter til salg i Danmark.

Det Gode Marked favner bredt og er stimuleret af lyst. Fødevareindsatsen er en hobby baseret på min passion for rene fødevarer og lyst til at udvikle og flytte noget fra A til B. Danske firmaer, der ønsker at benytte den viden og det netværk, der ligger i Det Gode Marked, skal opleve en praktisk/pragmatisk tilgang, som gør en forskel og skaber værdi.

Aalborg 2020

Kaj Gustav Gimm

Tilbage til forside